|
Kinesiologi er en muskeltest – og en måde at kommunikere med kroppens på. Ved hjælp af muskeltesten kan kinesiologen få svar på om energien flyder frit eller om der er blokeringer i kroppen.
Vi betragter mennesket som en helhed – der består af det fysiske, det psykiske og det kemiske. Så fysisk sygdom kan hænge sammen med det kemiske og/eller det psykiske, og omvendt.
Kroppens energisystem er en række af ”lysende ledninger” kaldet meridianer - der har forbindelse til muskler, nerver, blod, organer, lymfe og knogler.
Hvis krop og sind er i balance flyder energien frit igennem meridianerne – og sørger for at holde vores krop sund, men ved ubalance sker der en forskydning af energien. Man kan sammenligne det med en bæverdæmning – på den ene side af dæmningen er der meget vand, på den anden side lidt vand. På samme måde fungerer kroppen, ved ubalancer bliver der skabt ”en dæmning” og dermed er man mere modtagelig overfor sygdomme.
Kinesiologi betyder ”læren om bevægelse” og er udviklet i 1960’erne af to amerikanske kiropraktorer, som opdagede en sammenhæng mellem det gamle kinesiske akupunktursystem og vestens viden om anatomi og fysiologi. Når de fandt en ubalance i en meridian fandt de frem til forskellige punkter – som gennem massage kunne balancere energien til den pågældende meridian.
Hvis der ved en muskeltest findes en ubalance, er der mange måder at få energien i balance på igen. Afhængig af det enkelte menneske, kan man massere punkter på kroppen, give tilskud af naturmedicin eller samtale om hvad der har udløst ubalancen. Ved fødevareintolerance kan man i en periode holde sig fra de fødeemner man reagerer på – ved indlæringsvanskeligheder lave forskellige øvelser for at styrke integrationen i hjernen.
Erfaringer viser at kinesiologi kan afhjælpe bl.a.:
Betændelser, svamp, eksemer, fødevareintolerence, luftvejsproblemer, stress, hovedpine, muskel– og ledsmerter, rygproblemer, indlæringsvanskeligheder, hyperaktivitet, adfærdsvanskeligheder, søvnproblemer og fordøjelsesproblemer.
|